blog top

4. juli 2008

Weekend, endelig...

Det er weekend.
Inviterede mig selv til aftensmad hos søster, nevø og niece.
Der er blevet spist is, som 'den sødeste moster' havde med. Tegnet og læst godnat-bøger.
Hyggelig måde at starte en weekend på.

Nu skal der læses bog. Bare slappe af...

3. juli 2008

Øv... det er slut!

I dag blev jeg færdig...

Færdig med den bedste serie, jeg nogensinde har set. 5 sæsoner er set. Rigtig mange timer med grin, smil, undring og tårer må jeg jo indrømme. Det har helt igennem været fantastisk underholdning.
Det er ligesom med en god bog, som man lige har læst færdig, den vil blive savnet...

2. juli 2008

Smiler stille for mig selv...

Jeg kom på arbejde med et forslag til et klagebrev i dag. Det blev fremvist og læst på personalemøde på begge afdelinger, og tager godt i mod. Rigtig godt i mod!
Selv min forstander roste brevet for at være holdt på et godt fagligt plan, og at være meget sobert. Ingen bliver hængt ud der i. Det var han rigtig glad for!

Jeg er ret glad for at mit udkast nu giver grobund for, at vi kan sende brevet snart til de rette!
Jeg er ret glad for at vi står sammen som personalegruppe, og at ledelsen kan se fornuften i det.
Vi kæmper, vi tør!

Stolt... måske lige lidt ;0)

Jeg er et skarn...

I går havde jeg en fridag.
Jeg skulle have været ved frisøren, men da de ringede og meldte afbud, havde jeg en hel dag uden planer.
Det blev en dag en gårtur i det blå med min mor.
Jeg er et skarn ikke at bruge den skønne natur noget mere! Se, hvad der omgiver mig med kun få skridt...
Farverne var så fine derude....
Der blev summet og slappet af....
Og ikke alle dyr havde det så godt....

Vi sluttede af med en god frokost.
Sikke en hyggelig og spontan dag!

1. juli 2008

Sikke en overraskelse...

Jeg overrasker andre mennesker alt for lidt.
Det skal der gøres noget ved!

Selv bliver jeg virkelig glad og overvældet, når andre overrasker mig.
For tre år siden var jeg på koloni på min fødselsdag. Det havde jeg selv valgt, og det var hyggeligt. Jeg købte kage til kaffen, og der bliver hygget med beboerne.
Men da vi så sidder og spiser aftensmad banker det på døren. Der, udenfor vores feriehus, står min mor, ex-kæreste, hans far og en af mine kollegaers mand. Den ene af mine kollegaer kende min svigerfar, og de havde fået det arrangeret. Min mor havde bagt boller og lavet lagkage.
Hvor blev jeg glad, og hvor nød beboerne at få masser af kage og gæster.

Måske skal mine kollegaer snart overraskes...

Jeg faldt i svime uden at slå mig...

Jeg har lidt med kopper.... kaffekopper...

Jeg så dette her i København, og kom til at tænke på Husejer. Da hun købte sit blanke kop, faldt jeg i svime.
Derfor måtte jeg bare købe det fine lilla, da jeg så det.

Nu bliver jeg nød til lige at drikke kaffen i det...

30. juni 2008

Kaffekoppen fik ny adresse...

Jeg fik en kommentar på et af mine gamle indlæg. Nemlig om det om mit allerbedste nye kaffekop.
Kaffekoppen er lavet af Marco Friis, og det var faktisk hans kone, som skrev til mig.
Hun kunne fortælle, at han har nu har butik i Badestuegade 16, 8000 Århus C, og ikke er på den gamle adresse jeg skrev om dengang.
Jeg syntes, jeg lige ville bringe den nye adresse her.
Tænk om andre kunne glædes af, at drikke kaffe af et allerbedste krus!