marianne's mening

Hvad bruges tiden på?

2012-02-11T12:41:00.002+01:00

Maratontræning...

Farvel 2011, jeg var ikke vild med dig

2011-12-29T11:05:00.000+01:00

Allerede hvor nytårsfesten 2010 skulle holdes blev et problem, men jeg valgte rigtigt, da jeg tog på arbejde og bagefter sprang 2011 ind med veninde og hendes kæreste.

Januar var endnu ikke slut, før jeg havde afskrevet en god ven, som ikke var en venneplads værdig. Det var også i Januar, jeg ramte bunden. Så langt nede, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg fik brug for familien, som stærkt stod klar. Før første gang måtte jeg indrømme, at jeg ikke kan klare alt selv. Jeg måtte lukke mennesker tæt ind. Jeg måtte indrømme, jeg havde brug for andres hjælp og omsorg.

Eksamen sneg sig ind, og det var med frygt, fordi mit hoved ikke kunne koncentrer sig til at læse op. Men det gik og et 10 tal kom med hjem. Trods sart sind, kunne jeg magte alligevel.
Stille kom troen på mig selv igen. Jeg startede i praktik, som har vist sig at komme til at ændre mit liv.
Mødet med interessante mennesker og nye venner kom ind i mit liv.

Sommeren kom med hurtige skridt. I Maj løb jeg mit første marathonløb i København. det var stort. At jeg nåede mit mål træningsmæssigt og mentalt. Det var en kæmpe oplevelse.

Den sidste eksamen blev overstået. Efter mange timer med opgaveskrivning. Kaffe, snak og grin på studiet. Pludselig var to års studie slut. Pludselig skulle jeg tage stilling til, hvad jeg nu ville med mit liv. Faktisk var det ikke en svært valg, for pædagogen i maven ville ud igen. Jeg var heldig at få et barselsvikariat på min gamle arbejdsplads. Sommerfugle kom igen.
Måske var valget det sikre valg. Måske turde jeg ikke søge job, som knyttede sig til min nye uddannelse. Tænk, om jeg ikke var god nok.
Men her efter tre måneder har jeg stadigvæk sommerfugle i maven over at 'være hjemme' igen. Jeg elsker at være pædagog.

Men det var ikke kun eksamen, som kom i hus. En ny veninde kom ind i mit liv. Min underviser blev min gode veninde. Jeg gav i Januar afkald på en ven, nu blev jeg beriget med en meget bedre en.

Hele sommeren arbejdede jeg. Ingen ferie, men jeg havde overskud.

I September blev jeg tilbudt at bliver instruktør i mit træningscenter. Først skulle det være i Pump, men det blev som spinningsinstruktør, jeg sprang ud.
Nu sidder jeg i førercyklen. Med mikrofon og hepper på at give folk en god træning. Jeg har lige fået den største ros fra mit store idol. Min svoger, som selv cykler og selv er instruktør har givet mig den største ros. Han var imponeret over, hvor god jeg allerede var på så kort tid, jeg havde undervist. Medlemmer kommer og siger, de vil kører med mig igen.
Jeg glæder mig til at starte 2012 med et fast hold.

2011 har været et frygteligt år for mange. Det er få mennesker, jeg har hørt om, der har haft en fantastisk 2011. Veninder har været prøvet med sygdom og familier, der har haft det svært. Heldigvis er det fantastiske veninder, jeg har i mit liv så de formår at se det gode. De er de sejeste mennesker.

For selvom 2011 har været et lorte år, så ser jeg her, få dage før, det er slut, at jeg har lært utroligt meget om mig selv. Jeg er kommet styrket ud af det. Jeg har lært. Jeg har overlevet. Jeg har oplevet.
2011 blev året hvor der blev taget store beslutninger som kommer til at ændre mig og mit liv. Nu er jeg pludselig instruktør, jeg er pædagog igen. Jeg er glad igen.
Måske er det derfor 2011 ikke er blevet skrevet om her. Måske har 2011 ikke fortjent at blive dokumenteret.

Jeg glæder mig til 2012. Jeg er frisk. glad og grundglæden er tilbage.

Jeg vil ønsker Jer alle ET GODT NYTÅR

Gæt hvor jeg er...

2011-12-03T20:52:00.002+01:00

Stille morgen...

2011-11-29T09:31:00.000+01:00

Starter stille. Der er fridag. Julegaver skal købes i dag. Det skal nok blive en god dag.

Der er hul igennem...

2011-11-27T12:28:00.001+01:00

Så blev stilheden brudt. Fordi jeg havde lyst. Lyst, fordi der sker så meget i mit liv af nye spændende udfordringer. Udfordringer af de gode.

For mig har 2011 været et frygteligt år, som bare skal overstået. Faktisk hører jeg mange sige det samme. Det er et dårligt år. Jeg har derfor store forhåbninger til det nye år, som langsomt sniger sig ind.

Dog har der været gode stunder i 2011. Nye veninder. Som jeg mødes med og drikker drinks med. Taler i timevis med og har hygger med.
-Og så er jeg blevet instruktør. Sådan en, som sidder på et podie og taler i mikrofon mens sveden drypper af en og farven i hovedet går fra lys til fin pink farve. Jeg er blevet spinningsinstruktør.
Faktisk er jeg blevet spurgt før, om jeg ikke ville undervise, men nej tak. Mange tak Tusind tak, har svaret været. Nu har jeg sprunget ud i det, og indrømmer: Det er fedt!

Ellers har den tavsetid budt på Skanderborgfestival, hvor jeg tog afsted med veninde uden at have et sovested. Det fandt vi dog.

Har fået sommerfugle i maven af, at være tilbage i mit gamle fag som pædagog. Jeg er hjemme igen! Jeg er lykkelig der.

Jeg har haft gensyn med mennesker, jeg boede med i 7 måneder på en højskole. Vi have ikke set hinanden i 18 år, men hvilket varmt og dejligt gensyn. Knus og kys. Grin og minder blev delt.

...

Lidt nyt fra mig. Det er faktisk dejligt at dele igen!

Måske er det slut...

2011-09-06T13:16:00.001+02:00

Her er stille. Meget stille. Jeg går med tankerne om at lukke og slukke og sige, det var det.
Der er stadigvæk få, som kigger ind. Det er betydningsfuldt, men alligevel får jeg ikke skrevet. Hvem I er, ved jeg ikke. Jeg er dog glad for, at I kigger forbi.

Måske skal jeg bare lade bloggen stå åben. Måske får jeg lyst til at skrive igen. Måske skal jeg lukke den helt, så alt mit skrevende er væk.

Jeg tænker lidt tid endnu. Tak fordi der stadigvæk er få, der læser med :)

Tanker til Norge

2011-07-23T21:42:00.004+02:00

Jeg sender tanker. Tanker til Norge. Til mine norske venner og deres familie. Til alle nordmænd. Det er så tragisk!

Drag omsorg for hinanden. Lyt og vær der for dine venner og andre mennesker. Sådan sagde Statsministeren i Norge.
Jeg er rykket sammen med min familie. Vi har tændt lys og sender tusinde af tanker til Norge.

***

2011-07-14T10:22:00.000+02:00

Der bliver ryddet ud. Ryddet op og ud i mit liv. Sådan fysisk med at smide ting og sager ud og til genbrug.
Det er en rar følelse. Jeg håber, den holder ved.

Gul med Gul på...

2011-06-29T23:33:00.000+02:00

Hvorfor er lykken så lunefuld...

Muligheder og åbenhed

Genkendelighed

Når enden er god...

2011-06-28T10:42:00.000+02:00

Et kapitel er slut. To års studie er gjort færdigt. Multimediedesigner er min nye titel med speciale inden for Arbejdet med de sociale medier.

Blomster kom og duftede mit hjem. Tanker og lykønskninger strømmede ind.

Der blev sunget sange, givet håndtryk og knus. Der er sagt forhåbninger om at vi ses...Mon det bliver overholdt.

Jeg har afsluttet et kapitel. Nu venter et nyt. Lige nu er det afslapning og hygge. Roen indfinder sig langsomt, og den evige dårlige samvittighed, som alle studerende har, er væk. Nu gælder det om at nyde.

Der er blevet festet i to dage. Mindre kunne ikke gøre det. Smil, grin og blikke blev givet. Overskud med overskud. Jeg er klar til mit nye liv.
Mit nye liv bliver ikke som Multimediedesigner, men som pædagog. Mit gamle arbejde ringe forleden, at de havde et barselsvikariat, og de ville gerne have mig. Jeg er et heldigt asen. Mit pædagogiske hjerte banker op ny. Jeg glæder mig til at arbejde for de mennesker igen, give knus og omsorg. Jeg er et heldigt menneske.

Nu vil jeg udi verdenen. Møde mennesker og mærke solen stikke. Inden arbejdslivet begynder igen.

Om lidt...

2011-06-18T07:31:00.000+02:00

Om ganske kort tid kan jeg kalde mig Multimediedesigner. Om alt går som det skal.
To år er gået, siden jeg tog beslutningen om at sige et 37 timers godt job op.
Nu står jeg snart ved målstregen. Med fremtiden foran mig. Åbne muligheder. Men jeg har valgt.

Mit hjerte banker for mennesker. For at arbejde med mennesker. De sidste mange måneder har jeg haft et savn i hjertet. Derfor har jeg valgt at søge tilbage. Tilbage til min pædagogiske identitet.
Jeg vender hjem til min gamle arbejdsplads. Ikke i en fast stilling, men med timer nok til at leve. Det er nemlig lige netop den målgruppe, jeg gerne vil arbejde for og med.

To år er gået. Jeg har forandret mig. Ser verdenen anderledes. Nye mennesker har præget mig. Jeg har lært nye sider af mig, som menneske, at kende. Jeg har lært, at jeg godt tør springe ud i noget nyt. Rive sikkerhedsnettet væk under mig. Jeg kan overleve, og jeg har modet.

Med de nye erfaringer starter der snart et nyt kapitel i mit liv. Jeg har troen på, at det bliver et godt nyt et.

Skulptur ved vandet...

2011-06-13T19:41:00.000+02:00

Jeg har været ved vandet og ser skulptur. Dette er min oplevelse.

Du som har tændt millioner af stjerner...

2011-06-12T09:56:00.001+02:00

Engang sang jeg i et gospelkor. Ikke sådan et, hvor vi havde ens flagrende dragter på og store armbevægelser. Det var med en underlig følelse, for det der med Gud og om at lovprise ham, var ikke lige min første prioritet. Men vi tog ud i kirker, med efterfølgende kaffe og lagkage i små landsbyer. Det var ganske hyggeligt, specielt fordi de fremmødte var imponeret.

Senere blev gospel udskiftet med et kirkekor. Jeg elsker at synge salmer. Så dramatiske og så romantiske. Jeg har sunget til utallige bryllupper, begravelse, barnedåb og Gudstjenester.

Jeg elskede at synge solo, og når jeg ikke gjorde det, sang jeg af lungernes fulde kraft. Folk, jeg kendte, kunne altid høre mig, hvis de - mest omkring den 24.12 - indfandt sig i kirken. Akustikken var fantastisk.
Det med Gud var stadigvæk ikke noget, jeg kunne stå indenfor, men derfor kunne jeg jo godt synge i Hans hus.
Ofte kom vi direkte fra byen, når vi søndag morgen skulle stå klar i kirken. Det blev det ikke værrer af. Dog fik vi besked på, ikke at bruge toilettet i kirkegangen, når der skulle kastes op. Man kunne høre det i kirken.
Vi havde respekt for vores arbejde, selvom det måske ikke lyder sådan. Vi nød at synge. Vi øvede og hyggede os. Den gode stemning og de små drillerier, gjorde at vi gav os fuld ud.

Nu synger jeg ikke mere. Altså, kun for mig selv og små linier. Jeg er meldt ud af folkekirken for år siden, så det med Gud har jeg taget stilling til. Men jeg elsker stadigvæk at komme i en kirke og synge af lungernes fulde kraft.

2011-06-11T09:29:00.000+02:00

Lørdagen er startet. Stille. Ganske stille. Jeg har fået kaffe på sengen. Som jeg dog selv har måtte lave og hente den, før jeg kan lade som om den er serveret

Om lidt står den på træning. Efter alt det løberi, er det skønt, at begynde muskeltræning igen. Den første træningstime var frygtelig, for sikke slap, jeg var blevet. Nu går det bedre og flere kilo kommer på stangen.
Hvis vejret holde med sol, vil jeg indtage altanen med en teoribog. Fordi jeg har overskud på kontoen. Er glad og tilfreds.

Vågnede lidt over 3 i nat. Åbnede word og fik lavet min eksamens fremlæggelse. De 15 min jeg har til rådighed er fyldt ud med gode og relevante ting. Jeg er så tilfreds og tror, det holder. Det skal nok blive en oplevelse.

En fredag i juni...

2011-06-10T17:41:00.001+02:00

Denne fredag:

Hovedopgave afleveret

Øl er nydt

Fået sol på mine arme

Jeg har grint

Haft en god fornemmelse i maven

Været i godt selskab

Tænkt en masse tanker

Undret mig over mænd og kan stadigvæk ikke forstå dem

Kløet en kat bag øret

Overvejret om jeg skal købe en pizza

Været lidt beruset

Kørt i bus og tog

Haft gule sko på

Drukket kaffe

Tænkt på København

...

STORE Spørgsmål...

2011-06-09T16:30:00.000+02:00

Jeg er dårlig til at tage imod komplimenter. Jeg forsøger at skyde dem ned med en hånlig modsat kommentar eller finde noget andet negativt om mig. Jeg kender mange, som har det på samme måde. Hvorfor kan jeg ikke bare kigge op og sige Tak?
I går havde jeg min nye ynglingskjole på i koralrød. Jeg var modig og havde bare ben under, hvilket jeg ikke er ret vild med. Mine ben er ikke min stolteste del af kroppen. Allerede fra morgenstuden begyndte små komplimenter at komme. Den bedste var, at en kom og sagde, hun blev så glad af at se på mig.
Men er det den nye kjole eller mit nye hår eller er jeg bare blevet mere smilende?

Jeg er jo blevet lidt lys i toppen. Ikke, at det er ufrivillige grå hår, som har bombarderet mit hoved, men det er helt frivilligt.

Efter jeg har fået det nye blonde hår, er der skabt en ny kontakt til andre mennesker. Jeg får mange flere smil af fremmede mennesker. Altså både unge og gamle, kvinder og mænd. Tit når jeg at tænke, at de smiler til mig, fordi kjolen sidder oppe over røven, at det er medlidenhedssmil. Men efter at have tjekket at kjolen sidder som den skal, så smiler jeg igen.

Så er det jeg tænker... er det fordi jeg ser sødere ud med det blonde hår? Har blonde piger det sjovere? Har jeg bare ændret mig i det sidste år, så jeg er mere glad selv?

Komplimenter forsøger jeg at tage imod, uden at gemme mig. Jeg elsker at smile og smile igen. Det kan jeg forholde mig til. Men jeg kan godt blive forvirret, når en fyr smiler. For smiler han af venlighed eller af interesse? Måske skal jeg ikke reflekterer så meget. Måske skal jeg bare smile og smile igen.

-Sikke mange store spørgsmål det nye blonde hår har ført med sig.

***

2011-06-09T01:57:00.000+02:00

Nogle gange er natten bedst til tanker...

Klar Parat Start...

2011-06-08T12:15:00.001+02:00

Det er slutspurt. Hovedopgaven er færdig. Næsten færdig, for den er lige nu til gennemlæsning.
I morgen går den i trykken.

Stemningen er spændt. Kendte hoveder fra studiet kommer frem fra det mørke værelse, hvor der bliver kæmpet med at få anslag nok. Der bliver ganget og divideret. 2400 anslag og max 45 sider. Der bliver talt ned.
Fredag er afleveringsdag, og så skal der bagefter snakkes, drikkes kaffe og nydes der er lidt frihed. Mandag den 20. regner jeg med at blive multimediedesigner.

Jeg kommer til at savne studiet. Menneskerne. Miljøet. De små samtaler. Kaffe, der bliver serveret af de bedste undervisere. Grin. Kage. Men... heldigvis er der lige lidt dage tilbage, hvor der må suges det bedste ud. Men jeg tror faktisk, at der sikkert i fremtiden bliver drukket en kop kaffe eller to med de mennesker, som har sat spor.

Min Elskede Far...

2011-06-05T21:41:00.004+02:00

Jeg får nogen gange ondt i hjertet. Så ondt at tårerne stiger og det prikker i læben. Smerten er sorg. Den sidder der i hjertet, som et greb, der indimellem strammes.
Den strammes på denne tid på året. Jeg ved det. I år strammes den lidt mere. For i år er savnet stort.

Hvert år efter min fødselsdag, kommer tankerne om min Far. Han nåede min 27 års fødselsdag. Som blev holdt hjemme i mit barndomshjem, for min Far kunne ikke holde til mere. Han kunne ikke holde duften af maden ud, men sad stille og lille i sofaen. Men han var med, da jeg blev 27 år, men ikke da jeg blev 28 eller 36 år.

Om 3 dage er det 9 år siden. Det lyder som mange år, men det er det ikke for os. Os som savner vores Far. Savner hans drillerier, hans hjælpsomhed og hans godmodighed. Aldrig må andre negligere det, at der er gået så mange år, for det er stadigvæk min Far, som jeg savner.

Den 08.06.2002 sov min Far stille ind i mit barndomshjem efter tre måneders sygdom. Han døde med min Mor ved hans side. Han blev 56 år gammel.

Lige om lidt...

2011-06-05T10:01:00.001+02:00

Der skrives hovedopgave.

På fredag er det slut. Herefter kommer der lidt mere forberedelse før jeg kan nyde solen. Med god samvittighed.

Skønne Sild...

2011-06-01T20:13:00.001+02:00

Jeg er ikke hellig, men... Denne pose Skønne Sild købte jeg sidst, jeg var i København. Først i dag blev den åbnet.

Jeg har ikke haft lyst til slik i næsten en måned nu. Ved ikke hvad der er sket. Lysten eller måske trangen er væk. Det er neget uvant for mig.
Det er blevet nydt, dog har jeg spist kage -bare rolig, den lyst er der heldigvis endnu.

Nu må jeg se, hvad kroppen siger til sukkeret. Mon trangen er tilbage?

Solen gik ned...

2011-05-31T18:30:00.000+02:00

Nogle gange skal der ikke så meget til. Før jeg smiler og bliver glad. Nogle dage er bare specielle. På godt og ondt. Nogle dag er tankerne store, nogle dage er tankerne bare tosset.
I dag er jeg vist bare træt...

Hvem mon har fødselsdag?

2011-05-30T07:27:00.000+02:00

For 36 år siden kom en lille pige med mørkt hår til verdenen til sol og sommer. Året var 1975.

Siden den dag er der hver den 30. maj blevet fejret en fødselsdag. I går tikker tallet fra 35 til 36 år. Nu er jeg ret tæt på de 40, hvilket ikke er specielt behageligt. For, som alle andre mennesker føler jeg mig ikke som en næsten 40-årige.

Jeg får gæster og bliver fejret med kage. Da jeg var lille, lavede min mor altid en kagemand til os børn, som vi selv bestemte formen på. Her er det min 4 år fødselsdag. Jeg kan stadigvæk huske kagen, Pandekagehuset fra Hans og Grethe, for der var glansbilleder på.
I år bliver det en kagemand fra bageren.

Tænk, nu er jeg 36 år gammel eller måske 36 år ung...

Lykken er at vinde...

2011-05-29T20:37:00.000+02:00

Jeg må prøve lykken og håbe jeg bliver ejer af dette maleri.

Måske som en fødselsdagsgave til mig selv?

En historie fra et maratonløb...

2011-05-29T08:11:00.000+02:00

For en uge siden gik jeg med sommerfugle i maven. Få timer til at mit første maraton blev skudt i gang.

Jeg mødte folk, jeg kendte. Løber. De gav knus og opmuntrende ord. Det skulle nok gå.

Så blev løbet skudt i gang. Men jeg hørte det knap, for jeg var så langt nede i rækken -for jeg havde valgt at løbe med en gruppe med slut tiden 4,5 time. 15 min gik der før jeg kunne løbe over start-stregen. Men så var jeg også i gang.

De første 5 km er altid de hårdeste for mig. Mine ben skal lige varmes op, men denne dag var det anderledes. De første 15 km var en drøm og de nemmeste i hele verden. Jeg tog mig selv i at måtte sænke farten lidt for ikke at løbe fra gruppen. Et valgt jeg var glad for. For tit kommer man for hårdt fra start, hvilket gør at resten af løbet bliver svært.

Rundt på ruten stod familie og heppede. Husejer var der. Det gav energi.

Da jeg var omkring halvvejs begyndte det at regne. Det var rart. At blive kølet ned.

Omkring de 30 km var jeg ved at være noget træt, men jeg løb dog stadigvæk. Ikke en gang overvejede jeg at skulle gå. For jeg vidste også at det ville blive alt for svært at komme i løb i gen.

Omkring de 35 km sker der noget helt unikt. En mand kommer forbi, og vi begynder at tale sammen. Et spørgsmål, og vi løber lidt videre, men altid er vi lige ved hinanden. Jeg kan mærke, det var rart at tale. At glemme træthedens smerte i benene. Jeg spørger om det er hans første maraton, men han er en rutineret løber og er i gang med sit 28. maraton. Så begynder vores rejse sammen.

De sidste 7 km bliver vores rejse sammen. Vi taler hele vejen. Begge havde vi brug for hinandens selskab og energi. Vi bliver enige om at sætte tempoet op, så vi begynder at overhale en del. Det er ren overskud. De sidste 3-4 km løber vi med en hastighed på 5,30 min pr. km.

Han kommer lidt foran og jeg tænker, at give slip og lade ham løbe, men sådan bliver det ikke. Han spørger efter mig. Siger at vi løber sammen over målet. Sammen hjælper vi hinanden.

Over Langebro overhaler vi med en god fart. Vi når målet sammen. Ovre målstregen stopper vi op. Giver hinanden hånden og takker for hjælpen. Sludre lidt, før vi går hvert til sit.

Jeg ved, han hed Preben, ham manden, som gav mit første maraton en oplevelse af noget helt unikt, som er svært at genfortælle. Det var en helt speciel oplevelse.

Sig det med ondt i halsen...

2011-05-28T11:29:00.000+02:00

Kroppen har sagt pause. Den siger det ikke med blomster, men med ondt i halsen nu på 4 dagen, med frossen krop og øjenmigræne to dage i træk.

Jeg har trænet andet end løb. Endelig er der step og pump tilbage på træningsprogrammet, men jeg har måtte indset, at de 6 timer, der var planlagte var ikke i overensstemmelse med, hvad kroppen ville.
Jeg lytter og er sød ved kroppen, for den gav mig den største gave i søndags ved at fører mig igennem en maraton.

Jeg sidder tilbage med en underlig følelse. Næsten nedtrykt. Over at have træet så intens det sidste halve år, så gennemfører til ønsketiden, og så er det slut. Det er tomt. En ensom følelse, at målet er nået.
Andre har fortalt mig, at det tit er sådan efter et stort mål.

Nu er mit næste mål hovedopgave og en eksamen. Så er den uddannelse slut og endnu et mål nået...

Men først er næste mål min fødselsdag på mandag. Næste tal er 36 år. Jeg nåede at løbe mit første maraton inden ;-)

Målet...

2011-05-25T17:25:00.000+02:00

Efter 4 timer og 31 min. kom jeg i mål. Træt, men allermest glad. Tænk, jeg har løbet og gennemført mit første maraton. Nu tænker jeg allerede på mit næste...

TAK for opbakning her, på Twitter og Facebook.
Det glæder mig så usigeligt meget, men specielt hende her. For hende så jeg og kunne vinke til. Det gav smil og glæde i mine løbeben. Tak!

Copenhagen Marathon, Tanker før løbet...

2011-05-21T11:08:00.000+02:00

Nu handler det om timer. Timer, før jeg står til start med mine pink snørebånd bundet, så de kan holde til de næste 4,5 times løb.

Jeg forsøger at være i nuet, og gøre det ganske godt.

Togturen i går blev nydt med god bog og tanker om løbet. Den korte løbetur på 7 km i går rundt på Amager var tiltrængt. Benene var gode. Vejret varmt. Turen blev nydt.

I dag skal startnummeret hentes. Boder med sportstøj tjekkes ud. Pasta skal spises. Depoterne fyldes op.

I dag er tankerne om jeg nu virkelig er klar. Tvivlen kommer. Tænk, hvis jeg går kold.

Skader findes ikke i mine tanker, men mere den udmattelse, som vil snige sig ind efter 30 km i fint solskins vejr.

Jeg ved det, kan huske det, men har glemt, at jeg har været oppe i de lag kilometer mæssigt. En tur på 27 km og en tur på 30 km er klaret.

Jeg har været oppe at snuse til kroppens grænse.

Tvivlen bliver slået ned af modet og overskuddet. Selvfølgelig kan jeg. Stædigheden ejer jeg. Ved jeg aldrig vil gå ud på grund af dovenskab. Der skal og vil blive kæmpet.

Det er som en eksamen. Består jeg. Består jeg med glans? Eller dumper jeg med et slag. Målet er jo at gennemfører, men jeg vil selvfølgelig også gerne inden for en fin tid, som i min verden er 4,5 time.

Jeg tænker på, om jeg skulle have holdt min mund med løbet. Holdt det for mig selv. For, hvis jeg ikke kommer igennem, er der ingen, som ved det. Nu ved mange det. Jeg har indbudt til offentligt ydmygelse, hvis jeg ikke kommer igennem. Men det nederlag må jeg påtage mig...

Om lidt vil jeg ud i solskinnet. Tænke gode tanker. Nyde dagen. Nyde timerne. Nyde processen i mit hoved, mine tanker, min krop.

Jeg håber, I hepper stille med...

Målet er -snart- nået...

2011-05-18T09:41:00.000+02:00

I et stille og roligt tempo, bliver bogstaverne synlige på skærmen og fylder siderne med ord, som fortæller om sociale medier og virksomheder.

Imens drikkes kaffe. Tanker tænkes. Der bliver snakket. Der bliver stirret ud i luften, og smil kommer ubemærket frem. Facebook og Twitter bliver tjekket. Alt imens hovedopgaven stille sniger sig op på 25 sider. Jeg er godt i gang.

Nogle af tankerne er selvfølgelig om den kommende søndag. Ruten bliver gennemgået, og jeg prøver at se det for mig. Tænke ruten igennem.

På søndag sker udfordringen. En udfordring, jeg ikke havde set komme før i september. Nu er jeg så tæt på målet.

Nye udfordringer skal til. Jeg tænker og forsøger at få dem til at spire. Jeg skal nok finde på nye mål i livet.

Gem et lille smil...

2011-05-11T20:12:00.000+02:00

Nogle gange og ganske ofte er vejen til smil ganske kort. Sådan har jeg det for tiden. Nyder og smiler. Det er forår.

Copenhagen Marathon 2011...

2011-05-08T10:19:00.001+02:00

Om 14 dage løber jeg rundt i de københavnske gader. 42,2 km. Alene. Mig, mit hoved og mine ben. Min løbemakker er desværre ude. Skinnebensbetændelse ha sat hende ud. 2 måneders pause, skal hun se frem til.

Men jeg tager afsted. Jeg er klar. Tror jeg. En tur på 27 km med overskud er prøvet. Ligeledes er en tur på 30 km med krise fra næsten første kilomet også overstået. Det var hårdt! Men jeg kom igennem.
Jeg er glad for mine erfaringer med den gode tur, men også med krise-turen. Fordi den bevidste for mig, at jeg kan. Kan klare det mentalt alene. At jeg har styrken, men også en stædighed.

Om 14 dage. Jeg ved stadigvæk ikke helt, hvad jeg går ind til, og det er stadigvæk med en ydmyghed, for der er 14 dage, hvor jeg bare ingen skader eller overanstrengelse må få.
Jeg stopper nu med spinningstræning, men fortsætter med Flow. Ellers er det små turer med løb og interval. De sidste 14 dage skal være rolige.

Jeg afprøver energidrik, gel og løbetøj. Løber med væskebælte, plejer hudafskrabninger fra pulsur og vabler på tæer. Ser billeder herfra, og får altså lidt kriller i maven.
Tænk, jeg skal være med.
Jeg håber at gennemføre, det er det største mål. Næste mål er om det kan blive omkring 4,5 time. Nu må jeg se.
Om 14 dage...

Ind i Kampen...

2011-05-04T08:24:00.000+02:00

Hovedopgaven skriver ikke sig selv. Kaffen er varm. Noter fundet. Det er vist bare at komme i gang. Jeg har set frem til denne proces, men lige nu er det helt så nemt, som jeg drømte om.
Jeg skal lige ind i kampen...

Min Far...

2011-05-03T21:19:00.001+02:00

Jeg vidste det allerede inden Anders Aggers bløde stemme sneg sig ud af højtalerne.

Jeg vidste, at jeg ville blive sårbar og trist. Så trist, at mit hjerte bliver så tungt, at det flyder over. Det får lov.

Sømanden og Juristen; hvor er det genkendeligt. At se sømandens lille krop. Det stille sind og ydmygheden. At se de trætte øjne, de tynde arme. Modet, og visheden om, at livet ikke bliver uendeligt.

9 dage efter den 30. maj.

9 dage efter min fødselsdag lukker min far sine øjne i.

Stille og tynd ligger han der, mens hans døtre, vores mor og hans far skiftevis holder hans kolde hånd varm.

Så genkendeligt. Døden. Savnet er der stadigvæk. Min kære Far...

Frit fald...

2011-04-30T08:02:00.000+02:00

Det er slut. Praktikken. Veloverstået. Lærerigt. Sjovt. Har mødt mange mennesker. Sagt hej til tusindevis af nye ansigter i de tre måneder, praktikken var. Fik sødt kort, brugbar gave og en fin fin udtalelse.
Nu står den på sidste del af uddannelsen. Hovedopgaven. Jeg glæder mig. Tid til fordybelse.
Hvor rejsen så går hen, ved jeg ikke.
Hele sommeren har jeg job. Derefter er mit liv frit...

Jeg løber og lever...

2011-04-27T19:19:00.000+02:00

Påsken er ovre. Og hvilken påske. Familiebesøg til lam, som blev yderst vellykket, hvis jeg selv skal sige det.
Påskehygge hos søster med den bedste kage, nemlig Medaljen.

Påsken var andet end hygge. 23 timers arbejde på to dage blev det til. Jeg var træt, da jeg kom hjem efter sidste time, men hvor var det dejligt at give knus og smil. At sidde tæt og grine. At pjatte og gøre en forskel, der gøre at mit hjerte glædes. For der skal ikke ret meget til. Jeg giver meget, men får så uendeligt meget igen.

Lørdagen bød på den længste løbetur. 30 km. Alene. Den længste tur jeg når inden det store løb, maraton. Det gik godt, trods kriser. Men jeg burde heller ikke have drukket og været i byen to dage før. Sådan bliver det ikke til det rigtige løb, så jeg håber at kriserne bliver anderledes. Men nu har jeg heldigvis de erfaringer med, og ved jeg kan gennemføre alligevel. Min psyke fik mig ikke ned. Jeg er sgu stolt af mig selv.

Praktikken er snart slut. En dag tilbage. Hvor har jeg mødt mange mennesker. Hilst og hjulpet. Sendt mange smil og fået mange retur. Jeg har nydt og ikke mindst lært.

Maraton del II & Kinesio Tape...

2011-04-16T16:45:00.002+02:00

Det blev lørdag og tid for løbeturen. Inden havde jeg en aftale med Søster Løgsovs om at blive tapet ind.

Der bliver målt og klippet til.

Så er det klart.

Resultatet ser ret fint ud. Jeg tænker, at købe to forskellige farver tape til maratonløbet, for det vil blive et fint mønster.

Men hvorfor Kinesio Tape?
Søster Løgsovs er fysioterapeut og uddannet i at lægge tapen. Tapen er en special tape og er lagt efter en speciel teknik. Det tapen gøre i korte træk er, at den bedre forholdene i musklen, således affaldsstofferne hurtigere transpoteres væk fra musklen, hvilket bevirker, at musklen er mere udholdende når man løber og at man restituerer hurtigere.
Det må virkelig virke, for i dag troede jeg, jeg bare skulle tage 10-15km, men det blev til 27 km på 2 timer og 45 min.
Jeg er vildt stolt af mig selv. En løbetur alene og så kunne jeg klare de mange kilometer. Mentalt er jeg totalt høj.

Og så noget klamt. Jeg har mistet en negl igen. Pegetåen mangler negl. Det er anden gang. Endelig var der kommet en fin ny negl på, men den faldt af forleden dag. Det kræver sin mand at løbe :-)

Maraton Status...

2011-04-15T17:32:00.000+02:00

Om 37 dage er det overstået. Maratonløbet i København. Med eller uden mig.

Status er, at løbemakker har fået skade, som nu har krævet pause fra hendes side i 3 uger. Om halvanden uge er hun klar igen -håber jeg. Hun er ramt af skinnebensbetændelse. Overanstrengelse.
Jeg er fit for fight. Kroppen klarer træningen. Ingen skader (7-9-13). Jeg tænker, at træningen med BodyPUMP og specielt BodyFLOW, som jeg stadigvæk dyrker, har styrket kroppen.
Jeg er i gang med intervaltræning. Jeg kan allerede mærke en forskel.

Det har ikke altid været lige sjovt at skulle ud på løbetur. Specielt, når jeg har skulle løbe alene. Jeg er ikke vild med at løbe alene, mangler tit motivationen. Derfor har jeg taget kilometer på løbebåndet, hvilket andre ikke helt forstår, da de finder det kedeligt.

Status lige nu er:

At jeg inden april eller lige i starten af maj har nået en løbetur på 30 km. Mentalt skal det til, for at bevise for mig selv, at jeg kan klare det.
At jeg skal arbejde mentalt med at skulle løbe de 42,2 km alene, hvis løbemakker ikke når at blive klar.
At jeg kan motiverer mig selv til at få trænet og få flere kilometer i de ben.

Jeg er så tæt på mål, men mangler stadigvæk en del. Dog er humøret ikke dårligt. Jeg vil deltage, jeg vil gennemføre, jeg skal nok klare det. Troen er der, og det er vigtigt for mig lige nu. At jeg selv stadigvæk tror på det.

I morgen venter en ny løbetur alene. Faktisk glæder jeg mig en smule. Efter de første 5 km er jeg i klar. De første 5 km skal lige overståes, så er jeg kørende. Jeg er bedst på de lange distancer, har jeg fundet ud af. Efter de første 5 km er jeg inde i rytmen og løber bare afsted.

I morgen skal det nydes.

København i billeder...

2011-04-11T20:20:00.000+02:00

Klar til en ny dag...

2011-04-07T07:15:00.001+02:00

I går tog pusten fra mig. På den gode måde. Travl travl travl dag i praktik. Hjem. Købe ind og gøre rent. Da træningstimen skulle begynde sad jeg i min sofa. Med mad ude fra byen. Jeg var smadret. I stedet for træning, tog jeg en prøve i at lytte til mig selv og min krop og høre, hvad den gerne ville.
Kroppen -og sofaen vandt.

I dag er jeg frisk. Klar til en ny dag. I dag står den på træning. Det ved jeg allerede nu. Jeg glæder mig allerede.

Jeg er en heldig kartoffel...

2011-04-02T08:36:00.000+02:00

Kaffen er drukket. Morgenmaden spist. Katten kløet.
Det er lørdag. Weekend. Den er jeg ret vilde med for tiden.
Planer er lagt og mens jeg starter dagen langsomt, drikkes en kop kaffe mere, inden lørdagen rigtig går i gang. Det er sådan en weekend, som giver kriller af glæde i maven, fordi den byder på socialt og afslapning.
Social er min bedste ven lige nu. Jeg trænger til mennesker omkring mig. Til at tale med, grine og bare være stille med. Så har jeg det som blommen i et æg.
Heldigvis ved jeg, hvor de ting findes, heldigvis har jeg lært at tage imod og sige Ja Tak.

Jeg er en heldig kartoffel.

Livet er en godbid...

2011-03-30T19:49:00.001+02:00

Jeg er mat og træt. Slidt, når jeg kommer hjem. For en periode er det sådan. Derfor kan jeg leve i det. Med målet: Maraton, bliver meget fritid brugt på træning. Ikke alt er løb, jeg har timer som bruges på andet træning. Hvor jeg knokler på med kroppen på en anden måde. Får fornyet energi.

Nyder så at komme ud i foråret og løbe. Pludselig er en halvmaraton en ugentlig begivenhed. Fantastisk fornemmelse.

Jeg har mine oaser, hvor jeg lader op, får omsorg og hvor jeg bare er. Ingen krav. Og så har jeg en evne til at være i nuet. En god evne. Måske fordi jeg hele tiden har oplevelser at se frem til. Godbidder til livet.

På Flugt...

2011-03-26T13:44:00.001+01:00

Er med Mosterbørn i biografen. To på flugt. Slik og barnlige sjæle er klar.

God weekend...

2011-03-25T07:22:00.000+01:00

Det er snart weekend. Jeg glæder mig. Har gode oplevelser at se frem til. Klokken to er der weekend her hos mig.

Mit nyeste crush...

2011-03-24T20:02:00.001+01:00

Løbetræningen går godt. Dog har løbemakker fået skinnebensbetændelse, hvilket vil sige, den står på pause weekenden over.

Vi startede denne torsdag morgen med knap 22 km. Super dejlig fornemmelse, og helt utroligt at jeg nu kan klare det uden de store problemer.

Dog er det ikke rosenrødt det hele. Der er kommet et par ekstra kilo på kroppen, hvilket jeg slet ikke er tilfreds med.
Jeg har haft en crush på Nutella, og det må være slut. For jeg kan ikke administrerer forholdet til et skrabet bekendtskab, men tager hvad jeg kan få af fylde og smag.

Chokolade og slik har været tro følgesvende, for når jeg nu løber så meget, har jeg da godt kunne spise lidt... men sådan hænger det så ikke sammen.
Jeg har sluttet dagen af med en spinningstime, så nu har samvittigheden det lidt bedre. I morgen tidlig skal fedtprocenten måles, jeg tror ikke jeg bliver glad...

På vej...

2011-03-22T12:14:00.001+01:00

For tiden har jeg travlt. Praktik, job, løb og drømmeri. Modet er stort, sindet lyst. Møder nye venskaber, plejer de gamle og føler mig som en heldig person. Jeg bliver valgt til.

Hvad jeg drømmer om, siger jeg ikke.

Natteblindhed...

2011-03-19T21:05:00.001+01:00

-er der lys for enden? Og hvor findes enden?

Weekend med Fryd...

2011-03-18T07:20:00.003+01:00

Remember the night you were with me - fell asleep by my side

Strangers together - your hand in mine

How come we never came closer when all the stars were aligned?

I thought we had a moment

Mads Langer

Barn af havet...

2011-03-17T19:33:00.000+01:00

Solen skinner. Jeg går slentrende hen ad gaden i New York. Kigger foran mig og ser hende. Så fin, nedtonet. Hun har en sort hat på. Hun er en fin dame, med tjek på moden. Jeg kigger op, genkender hende. Et kort sekund ser vi hinanden, kigger i hinandens øjne.
Et kort sekund og så går vi videre, uden at hilse på. Uden at fortrække en mine.
Jeg kender hende. Genkender hende. Hun ved ikke, hvem jeg er.
Jeg ved, hun hedder Yoko Ono.

*Ono Yōko, betyder Barn af havet

Habitus med fyld...

2011-03-16T20:26:00.000+01:00

Jeg har været inde ved sagens kerne. Nu er jeg på vej ud igen med ny viden om mig selv. Jeg lærer en masse. Tænker tusinde af tanker. Smiler store smil, og tror på, at det hele nok skal gå. Ny verden, ny viden. Jeg er optimistisk.
Eftertænksomheden er stor, men det er den ofte på denne årstid. Nemlig på grund af min Far, som blev syg i denne periode og min søde Farfar. Savnet er der, men minderne er størst.

En stund...

2011-03-09T19:28:00.000+01:00

Læsø. En sommerdag. Glædelige dage fyldt med kærlighed og godt mad. Vin i flaske på stranden, mens solen gik ned.
Jeg tror på, at med kærlighed kommer kærlighed.
Jeg elsker dette billede. Denne stund.

New York...

2011-03-08T08:49:00.000+01:00

Varmen. Lugten. Lyden. Jeg kan fremkalde det hele.

Grundglad...

2011-03-05T08:04:00.000+01:00

Weekenden er i gang. Vaksetøjet sat over. Morgenmaden nydes i roligt tempo. Senere skal jeg ud og løbe en tur. I går blev det til 21 km. I dag bliver det til 14 km. Jeg må løbe, når jeg har tiden, og det har jeg denne weekend. Samlet for denne uge bliver 55 km.

Jeg skal besøge veninder, som venter deres andet barn. Tanterne, mig og veninden skal ud og hygge om den første fødte. Fire piger samlet, så ved jeg snakken kan flyde, maden nydes og måske en kamp over et spil.

Stille begynder grundglæden at indfinde sig. Velkommen weekend, du har været savnet med smil.

God Weekend...

2011-03-04T08:07:00.002+01:00

Minderne har man da lov at ha'...

2011-03-03T19:30:00.000+01:00

I dag skulle jeg til et foredrag i Århus.

Jeg kom i god tid, for sådan er jeg. I meget god tid, så jeg kunne lige nå et smut omkring Storcenter Nord, som var ved siden af stedet, jeg skulle være.

Pludselig er jeg 6-7 år tilbage i tiden. Jeg smiler. Glædes, for det er gode minder, der popper op.

Der var engang. For 6-7 år siden.

For 6-7 år siden havde min ex hans daglige gang i dette nabolag. Når jeg havde en fridag tog jeg nogle gange med ham på arbejde. Jeg måtte kun, hvis jeg lovede at være stille på kontoret, som han delte med andre. Sagt med et smil og glimt om jeg nu også havde pakket tasken med farver og papir, når jeg nu skulle med på arbejde. Han nød det og jeg nød det. Jeg startede altid i Storcentret, og han ringede, når han var klar til at spise frokost med mig derovre.

Vi spiste altid her.

Ikke specielt eksotisk, men pyt, for selskabet var det bedste. Jeg smiler endnu, for det er fantastiske minder, der bølger frem. Når vi var færdig med at spise indtog jeg sofaen på kontoret, læste og slappede af, indtil hans arbejdsdag var slut.

Jeg sendte ham en sms i dag, der midt i Storcenter Nord. Han skrev tilbage. Vi var begge to, for et øjeblik, tilbage med smil.

Sådan har jeg tusinde af historier om ham og mig. Heldige mig. Heldige ham.

Danse Danse Dukke min...

2011-03-01T12:11:00.000+01:00

Jeg går fordi mange gange om ugen. De står der altid i vinduet. Jeg kigger, smiler og tænker: Fy for pokker, hvor er de grimme. -Jeg tænker det kun, for de kan jo ikke gøre for det. De forsøger på bedste vis. Med fint tøj og en blomst.

Jeg er lidt beklemt ved deres blik. Hvad tænker de mon om mig?

Morgenmad på en bænk...

2011-02-24T09:30:00.001+01:00

Hjertevarm...

2011-02-23T20:29:00.000+01:00

-og pludselig ser fremtiden lys ud. Varmen spreder sig. Troen sniger sig ind. Det er set før.

Drømmeri...

2011-02-23T08:16:00.003+01:00

Som mange andre. Jeg drømmer om varme. Ferie, varme og tid.
Lige nu har jeg travlt. På den gode måde. Men jeg drømmer om lidt fri og ganske lidt mere varme end vi har nu.
Drømmeri på sådan en kold onsdag.

Stjernestøvet drysser over mig...

2011-02-20T16:30:00.000+01:00

I går læste jeg et svar på en kommentar, jeg havde skrevet. Jeg blev så rørt, og glad. Måske var det fra hendes side ikke ment så stort, som jeg læste de ord, men de var skrevet. Skrevet til og om mig.

Jeg er begyndt at samle på de gode sætninger, jeg får. Af mennesker omkring mig.

Jeg smiler. Igen, er jeg et meget spændende sted i mit liv. Min fornemmelse siger mig, at jeg kan glæde mig. Med mod og overskud. Indrømmelser og åbenhed. Min fremtid er hos mig.

Den nøgne sandhed...

2011-02-20T10:30:00.000+01:00

Sidder og tjekker træningsplanen ud, og opdager, at jeg åbenbart skal undervise en time.

For, der er vel ikke andre, som hedder Marianne?

Tjek det ud...

2011-02-19T14:34:00.000+01:00

Tjekliste på en lørdag:

Rengøring og støvsugning er overstået
Vinduer er pudset
Opvaskemaskine tømt
8 km løb er klaret
1 times hård BodyPUMP er nydt
Vasketøjet er sat over

Nu skal resten af weekenden nydes med ro, afslapning, hygge og god mad.

Den Første...

2011-02-19T08:35:00.001+01:00

Den første kop smager himmelsk.

Velbekomme Fedtehans...

2011-02-18T19:46:00.001+01:00

Fejrer en fin måling af fedtprocenten med pommes frites og burger.

En Hverdag...

2011-02-16T08:03:00.000+01:00

Han sidder derover for. Spørger, hvordan det går. Jeg foreslår ændringer, og jeg får det, som jeg vil have det. Vi taler samme sprog, og det giver energi og lyst.
Han roser mig, og undres over, at jeg stadigvæk er dårlig til at tage imod rosen. Faktisk, når jeg at tænke, at jeg bare skal tage imod, men jeg slår blikket ned.
Han tilbyder arbejde. Ikke fuldtid, men timer. Han er begejstret for mig, som person, for min arbejdskraft. Jeg smiler og takker, at det er jeg glad for at høre.

Det går ganske godt. Selvom dagene pludselig er væk i arbejde, træning, projekt, men jeg er glad.

Would you be me valentine?

2011-02-13T16:00:00.000+01:00

Jeg fik engang blomster af en ex på valentinsdag -selvom han har fortrængt det, husker jeg det stadigvæk.
Det er dagen jeg elsker, at hade. Netop fordi jeg pt ikke har en at dele dagen med. Hvis jeg havde, vil jeg gerne indrømme, at jeg med glæde tog imod chokolade eller blomster i morgen.

Det er noget opreklameret skrammel, men hvem vil sige nej til blomster fra ens elskede. Bevares, det vil jeg også gøre alle andre dage, man behøver ikke en speciel dag til at minde om, at man er elsket.
Men jeg er ikke lavet af træ, jeg ville tage imod den smukke tanke. Selv på valentinsdag.

Hønsestrik, da mor var barn...

2011-02-13T09:39:00.000+01:00

Min mor har fundet denne fra gemmeren. En nederdel, syet af min mor. Til mig, da jeg var barn.

Min mormor strikkede en hønsestriktrøje til mig. Med forskellige motiver. Jeg valgte blandt andet en trillebør med komøg. Det strikkede min mormor så, som en helt selvfølgelighed.
Jeg var vild med landet og dyr, da jeg var lille, og det kunne ses på mig tøj.

Ude godt, Hjemme bedst...

2011-02-12T19:57:00.001+01:00

Nogle gange er det bare rart at tage hjem til sit barndomshjem. Hjem til forkælelse, kaffe, ro, ingen forventninger, men hvor jeg bare hundred procent kan lade op.

I min familie er båndene tætte. Vores døre er altid åbne for hinanden. Vi står altid klar til hjælp, om det er praktiske opgaver eller bare socialt samvær.

Jeg er vokset op i en lejlighed på 80m2. Her boede vi 6 mennekser. Jeg, mine 3 søstre og mine forældre. Det har betydet, at jeg har delt værelse med mine søstre til, jeg flyttede hjemmefra. Heldigt, at køjesenge var opfundet.

Søster Løgsovs og jeg en sommerdag i København

Jeg er opdraget til at tage hensyn, at være hjælpsom og til at leve tæt med mange mennesker omkring mig. Så når jeg pludselig savner det sociale og tætte i en familie, er det heldigt, at jeg altid har en mor eller en søster, der har lyst til, jeg kommer på besøg. For jeg er et socialt væsen og behovet for at mærke min familie omkring mig er stor.

Jeg priser mig lykkelig for min familie.

Godmorgen på en torsdag...

2011-02-10T08:04:00.000+01:00

Det er torsdag -allerede. Denne uge er gået hurtigt. Snart er det weekend. Jeg glæder mig allerede.

En løbende opdatering...

2011-02-09T19:52:00.003+01:00

Maraton træningen er skudt i gang. Om 15 uger skulle jeg gerne have løbet cirka 975 km, hvoraf de 42,2 km vil blive rundt i Københavns gader i maj.
Det lyder helt vildt, men jeg kan allerede i morgen aften trække 30 km fra.

Jeg træner normalt BodyPUMP, BodyFLOW og spinning, men på grund af, at jeg nu skal løbe så meget må jeg skærer ned på dette, for ikke at have for tunge og trætte ben hele tiden -og så skal der jo også være tiden til det.
BodyPUMP vil jeg stadigvæk holde lidt på, men skære ned på træningstimer og på kilo jeg tager på vægten, når benene skal trænes. For, at styrke overkroppen er stadigvæk vigtigt.

BodyFLOW er fantastisk for kroppen, så det må jeg bare til, løb eller ej. Stræk og styrke for kroppen er fantastisk.

Spinning vil jeg kun tage, hvis jeg en dag virkelig ikke gider løbe.

Nu må jeg se, om jeg når mit mål. Om jeg kan blive fri for skader. Jeg tror på det, og har energien og lysten til at gennemfører både træningen op til maraton og selve løbet.

Lidt om sommerfugle...

2011-02-01T09:41:00.000+01:00

Tasken er pakket. Første dag i praktik.

Kodeordet er...

2011-01-31T17:20:00.000+01:00

Bogudsalg -4 gode bøger til 180 kr i alt, fantastisk hjemmelavet fastelavnsbolle, kaffe i gult ynglingskrus, nevø i gaven fra NY sidste sommer og den smukkeste solnedgang.

Kodeord for en god dag.

Aftryk af København...

2011-01-30T18:17:00.001+01:00

København tager mig med storm.
Jeg er vild med den Marianne, som jeg møder i København.
Hende Marianne, som smiler til fremmede mennesker på gaden. Hende, som cykler rundt til en masse aftaler med mennesker, der gerne vil bruge tiden til snak og kaffe.

Jeg kan lide den Marianne, som ser mulighederne frem for begrænsningerne. Københavner-Marianne er frisk. Glad. Aktiv, men formår også at finde en indre ro og tid til fordybelse. I København oplever jeg at blive set, og ikke føle sig som en skygge.

København kunne godt være en Marianne-by. Jeg bliver lokket af søster og svoger med fællesspisning flere gange om ugen, om lovning af kæreste tilbud, som jeg aldrig ville have drømt om. Om mulighed for at leve livet med den Marianne, som jeg så godt kan lide.

Jeg drømmer bare ganske lidt...

Søndagshygge...

2011-01-30T10:44:00.001+01:00

Fredagsstille...

2011-01-28T21:01:00.001+01:00

Weekenden er begyndt. Den bliver fyldt med tanker, ideer til kommende praktikstart, masser af træning, familiehygge og smil.
Jeg er klar.

Cph...

2011-01-25T18:47:00.003+01:00

Næsten 100 år...

2011-01-23T19:51:00.001+01:00

Har besøgt en dame. Hun er 99 år. Hun er kvik, fortællende, levende og morsom at være sammen med.

-og så havde hun købt min ynglingskage.

Tak er kun et fattigt ord...

2011-01-22T22:21:00.003+01:00

Jeg er fyldt dejligt op med rigtig god pakistansk mad, kolde øl, kaffe, gode samtaler og timer i selskab med fantastiske mennesker. Jeg har nydt og nyder endnu. Og smiler over samtalerne. Jeg er vist bare glad.

Drømmeri...

2011-01-15T13:37:00.003+01:00

Hvad byder du på...

2011-01-14T13:51:00.003+01:00

Jeg har en masse tanker og drømme. Tænk, om man bare kunne få et lille bitte smugkig ind i fremtidskuglen for at se, om man var på rette spor.

Indtil da, lader jeg tanker og drømme svæve og ser, hvor det bærer mig hen.

Der læses...

2011-01-10T10:49:00.003+01:00

Jeg er mere frisk. Nu kan jeg ikke udskyde eksamenslæsningen mere. I næste uge er der eksamen.

-og der er selvfølgelig tid til lidt overspringshandlinger...

Lidt skal der til...

2011-01-08T09:55:00.002+01:00

Kaffe på sengen gøre godt.

Håndklædet er smidt i ringen...

2011-01-07T17:20:00.004+01:00

Jeg kaster håndklædet i ringen. Jeg må lytte til min krop, som vist har forsøgt at få taletid et i et lille stykke tid nu.

Er stoppet op og og kan mærke, at kroppen ikke helt vil samme tempo, som hjernen gerne vil. Når sulten bliver minimal, for måske at sige, den ikke findes, så er det på tide for mig at tage det alvorligt.

Når der ikke grines fra hjertet, men kun fra munden. Når jeg helst bare vil være lille, og passes, så skal jeg være sød ved mig.

Jeg kan undres om andre måske har kunne gennemskue det hos mig, da hun spurgte hvordan det gik. Bare sådan. Men det gik jo godt, sagde munden.

Så nu spilles der bordfodbold med nevøen. Jeg slapper af. Og må -desværre- indrømme, at jeg ikke altid kan magte det, jeg gerne vil i et tempo med fart, men ind imellem må jeg stoppe op og passe på mig. -Og bare at indrømme det, er stort. Men så er jeg vel et skridt på vej.

Elskede København...

2011-01-05T19:27:00.004+01:00

Der er gensyn med København den sidste uge i januar. Jeg glæder -og trænger- så meget, at jeg næsten helt får tårer i mine øjne.

Københavner-nevøen skal have det største knus, når Moster kommer på besøg.

Der skal laves aftaler, kaffesnak og grin.

Elskede København, vi ses snart.

Gi' en tudekiks...

2011-01-04T10:18:00.002+01:00

Jeg snotter og mine øjne løber i vand. Det er rigtig lang tid siden, jeg sidst var forkølet, men det er nu lige træls.

Jeg tager en tudekiks og finder Sopranos frem.

Det går jo godt...

2011-01-02T17:32:00.004+01:00

Knap 53 km er det blevet til i denne uge. Sidste uge omkring det samme. Det er løb, der skrives om.
Jeg kan vel ikke helt undgå, at bloggen kommer til at handle noget mere om træning, det næste havle år, men det er det, der kommer til at fylde meget i mit liv.

Far Vel 2010...

2010-12-31T12:04:00.004+01:00

Året er ved at være slut. Et helt år er brugt. I starten drømte jeg. Nogle drømme blev opfyldte, andre ikke.For mig har 2010 været et godt, udviklende år med udfordringer, mange smil, masser af grin og et aktivt liv.
2010 har for mig været et godt år, dog er der en skygge over 2010. For mennesker tæt på mig. Mennesker, jeg holder af, har mistet i dette år. Sorg og død har været en tung følgesvend, som jeg har skulle forholde mig til. Det har været svært at se mennesker, jeg er tæt på være i sorg, uden andet at kunne gøre, end at være der.

Mit 2011 er nyt. Jeg kan se frem til eksamen, praktik og en afslutning på min uddannelse. Det betyder også, at jeg til sommer har et helt nyt kapitel, som jeg endnu ikke ved, hvad skal indeholde.
Mit store mål for 2011 er at gennemføre et maraton i København. Jeg håber, og tror på det. Ellers håber jeg på endnu mere lykke og kærlighed for alle.

Rigtig godt nytår til jer alle, som kigger forbi.

I ønskes et godt nytår

Jeg savner bare lige så stille...

2010-12-29T21:02:00.003+01:00

For tiden savner jeg min Far helt vildtHeldigvis drømmer jeg gode drømme med ham, så jeg får kærkommen gensyn med ham. Det giver smil.

Julen, der løb væk...

2010-12-27T18:33:00.003+01:00

Julen er veloverstået. I familiens skød og i gode venners lag. Først i dag har jeg kunne slappe af med sofa og hygge. Det er stor-nydt.
Dog har der været tid til at gøre ting for mig. I den sidste uge er der kommet næste 50 km i benene. Det har været et helt fantastisk vejr at løbe i. Frostgraderne har ikke været at mærke, bare tøjet er i lag nok. I dag var det i snevejr jeg løb med min veninde. Helt smukt med hvide marker og haver.

(Tænk, at jeg skulle nyde så meget at løbe. Mig, der for et år siden ikke løb. Tænk, at jeg nyder så meget at løbe ude og følge naturen -mig, der elsker at være indenfor)

I dag var der nye 19 km, så efter sådan en tur og uge, er det super dejligt at kunne indtage sofaen med god samvittighed og bare slappe af. Mon ikke vi når nye 50 km i denne uge. Det er planen indtil videre.

I ønskes en glædelig jul...

2010-12-23T16:44:00.003+01:00

Jeg vil gerne ønske Jer alle en rigtig glædelig jul.
Min 24. december, starter med en 8 timers arbejdsdag, som jeg plejer. Efter arbejdet vil jeg tage på kirkegården, med blomster og tænde et lys hos min Far. Han er virkelig savnet i julen; Faktisk er han altid savnet.

Jeg skal holde jul med min familie. Vi bliver 14 til bords, som vi plejer. Jeg glæder mig.

Jeg håber og ønsker, at I alle når frem til, hvor I skal tilbringe en glædelig juleaften.

Julefreden sniger sig ind...

2010-12-22T11:12:00.002+01:00

Julefreden er lige så stille ved at sænke sig.I mandags var jeg så heldig, at hende her havde tid at tilbringe med mig. Hun har travlt, når hun endelig er i Danmark, og derfor blev jeg så glad for, at vi kunne bruge en hel dag på snak, shopping og mere snak. Jeg fik set hendes fine mave. En helt igennem hyggelig dag!

I går gik turen til Århus. Bazar Vest og IKEA med veninde. Julefrugt i lange baner er indkøbt, så ikke alt bliver slik og søde sager. Dog står den en hel bærepose med slik og nødder i køkkenskabet, klar til familien kommer til Svinefest 2. juledag.

I går blev det også til en 19 km løbetur. Det er først inden for det sidste halve år, jeg er begyndt at løbe ude, og hvor er det fantastisk. At opleve naturen skifte udseende. I går i frost, stod månen orange, stor og tyk. Lyste så smukt på den hvide jord.

I dag er dagen starten med lidt træning, som den sikkert også vil slutte af med. Men inden da, er der afslapning. Små indkøb og ellers bare ro.

Jeg venter på, at Søster i København med nevø kommer med toget. Hun er strandet i Høje Tåstrup. Jeg håber, de snart er i varmen i et tog og på vej hjem.

Strøtanker...

2010-12-18T23:14:00.003+01:00

Jeg kan ikke lide kommen eller risengrød, skriver jeg, mens jeg synger:

'Jeg har aldrig følt himlen så nær som nu...'

Bare lige så stille...

2010-12-16T18:09:00.004+01:00

For tiden er mit hjem min base. Der, hvor jeg bare ikke kan vente med at komme hjem og være.

For tiden finder jeg en fantastisk ro ved at læse. Slukke alt, og bare læse i et væk.

For tiden har jeg brug for ro, med tiden er jeg blevet ret god til at opfylde det.

I morgen begynder ferien. Jeg trænger!

Avs...

2010-12-13T19:30:00.003+01:00

I går fik jeg en pose af disse her.

Nu har jeg ondt i maven. De smager så dejligt, at jeg kom til at spise for mange.

Jeg må selv lave nogle nye, for de er simpelthen så gode.

Gøre klar...

2010-12-12T18:40:00.003+01:00

Først familiehygge. Så lang ugentligt telefonsamtale med god ven. Om lidt kommer veninder til kaffe og snak. Derfor elsker jeg søndage.

Julefrokoster, December 2010

2010-12-12T09:52:00.002+01:00

Der er ingenting i verden...

2010-12-08T15:31:00.001+01:00

...så stille som sne...

Når ord tager over...

2010-12-06T22:07:00.003+01:00

Indimellem er der de små pauser i hverdagen. Hvor det ene minut tager det andet. Hvor ord fyger gennem cyberspace, hvor gamle kærester mødes. Hvor omsorgen stadig findes, nysgerrigheden stadigvæk lever og hvor hemmeligheder bliver delt.

Sådan en pause havde jeg lige præcis i dag. En mandag formiddag i december.

Sneflokke kommer vrimlende...

2010-12-06T18:12:00.002+01:00

Jeg kan faktisk rigtig godt lide sne. Jeg kan lide det snevejr, vi har nu. Kulden gøre, at julefornemmelsen lige så stille sniger sig ind.

Decembermåned er en fantastisk rar måned. Min mave er glad.

Lag på lag på lag...

2010-12-04T12:39:00.003+01:00

Sådan ser det ud, når en løbetur i snevejr og minusgrader er overstået. Det er så fed en fornemmelse at komme ud. Jeg trængte. Benene var klar. Lige som en kalv, der kommer på marken for første gang.

Jeg er blevet en løbe-pige.

Det MÅ bare deles...

2010-12-03T17:13:00.001+01:00

Hvis I ikke kender hendes blog, så må I love at kigge forbi.

For den er fantastisk. Smukke billeder og rare ord.

I december åbnes der en låge hver dag med nye ideer.

Knæhøjkarse er en fantastisk blog!